Husorden
Denne husorden er vedtaget på afdelingsmødet 7/10 2019. Husordenen er stillet op i alfabetisk rækkefølge og indeholder også råd og anvisninger.
Som beboer i afdelingen har man pligt til at overholde boligorganisationens regler samt overholde denne husorden.
Overtrædelse af husordenen kan i yderste konsekvens føre til lejemålets opsigelse og lejerens udsættelse.
Det skaber tryghed og tilfredshed, når man tager hensyn til hinanden. Husordenen tager derfor sigte på, at det skal være rart at bo i afdelingen samt at holde bebyggelsen og de fælles arealer i god stand.
Afdelingen udgør en selvstændig økonomisk enhed. Derfor har vi alle en interesse i at holde driftsudgifterne nede – det er jo os selv der gennem huslejen betaler for alle afdelingens udgifter – også for det der ødelægges ved ligegyldighed og tankeløshed.
Varmemesteren er ansat af boligorganisationen og dermed af os til at varetage en række praktiske ting ved afdelingens drift.
Det er varmemesteren eller beboercenteret, du skal henvende dig til, når nogle af de fælles ting går i stykker eller ikke fungerer, som de skal.
Kontakt så vidt mulig varmemesteren i hans træffetid. (mandag og onsdag mellem kl. 09.00 og kl. 09.30 ).
Besked til varmemesteren kan lægges i postkasse ved vaskehuset.
Beboercenteret kan kontaktes på tlf. 30 84 56 17.
På følgende dage:
Mandag til torsdag fra kl. 8:00 – 14:00 Fredag fra kl.8:00 – 11:00 Man kan ligeledes henvende sig til beboercentrets mail: beboeraalborg@net.lejerbo.dk
Varmemesteren og bestyrelse skal påse, at boligorganisationens regler og vores husorden overholdes til gavn for alle. Det er derfor os, der vil påtale det, hvis du eller dine børn kommer til at overtræde reglerne.
Det er vort håb, at husordenen vil blive modtaget og efterlevet i den ånd, den er skrevet – til gavn for alle.
Bestyrelsen afd. 108
HUSORDEN
ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
Enhver beboer har pligt til at overholde afdelingens husorden, således som det er fastlagt i efterfølgende bestemmelser.
Herudover må beboerne iagttage hvad der hører til god husorden og efterkomme, hvad der i så henseende lovligt påbydes af boligorganisationen og dens repræsentanter.
Enhver lejer er ansvarlig for alle, der hører til hans/hendes husstand. Eventuelle klager fremsendes skriftligt til afdelingens bestyrelse eller til Lejerbo. Alle klager skal være tilstrækkeligt underbyggende.
Overtrædelse af denne af beboerne vedtagne husorden, vil i første omfang medføre en henstilling og advarsel fra afdelingsbestyrelsen / Lejerbo. Hvis disse henstillinger / advarsler ikke bliver taget til efterretning og samme beboer fortsætter overtrædelserne, vil lejemålet i yderste konsekvens kunne opsiges.
Affald:
Plastik, metal smides i undergrunds containeren til plastik og metal.
Flasker, glas smides i flaskecontainer.
Batterier skal i den lille opsamler til batterier som hænger på den grønne flaskecontainer på parkeringspladsen ud for nr. 113.
Øvrigt affald henvises til Aalborg Renovation på www.aalborgforsyning.dk/renovation, Storskrald placeres på parkeringspladsen ud for nr. 119 ved vaskehuset tidligst én dag før afhentning. Det er kun her der afhentes og ikke uden for egen opgang.
Der må ikke henstilles genstande andre steder i afdelingen.
Altankasser må kun opsættes på indvendig side af altanen.
Det er ikke tilladt at bruge grill på altanen.
ANTENNER :
Afdelingen er tilsluttet Stofa fællesantenne og Fiber fra ENIIG.
Opsætning af private antenner / parabol må kun ske efter skriftlig tilladelse fra boligselskabet
BAD & TOILET:
Der må ikke bores eller bankes søm i væggen mellem bad og håndvask, da der er skjult vandinstallation i væggen.
FORSIKRING:
Der er tegnet brand samt en kombineret bygningsforsikring på afdelingens ejendomme. Skader på privat indbo er, uanset årsag, ikke dækket af boligorganisationens forsikringer. Glas – og kummeskader skal hurtigst muligt meldes til varmemesteren.
FYRVÆRKERI:
Må ikke afbrændes i ejendommen eller nedkastes fra vinduer og altaner.
HUSDYR :
Det er som udgangspunkt, IKKE tilladt, at holde husdyr i afdelingen. MEN: Mindre kæledyr, så som akvariefisk, undulater, hamster og marsvin - er tilladt.
Andre dyr, som ikke er nævnt i ovenstående, må kun forefindes med en skriftlig tilladelse fra bestyrelsen.
Besøgende gæster i dagtimerne, må medtage hund/kat. Dog ikke kamp eller muskelhunde.
Det er tilladt at have husdyr på besøg i kortere perioder. Dog kun 14 dage af gangen, og højst 30 dage i løbet af et kalenderår.
Varmemesteren skal underrettes skriftligt om besøg af husdyr.
Skriftlig underretning skal indeholde dato for ankomst, samt dato for afrejse.
HÆRVÆRK:
Hærværk på bygninger, installationer og fælles anlæg, ude såvel som inde, sidestilles med grov misligholdelse og kan medføre opsigelse af lejemålet.
KÆLDERRUM:
Skal aflåses og må ikke indeholde ting, som ved lugt eller på anden måde, kan være til gene.
Der må ikke henstilles genstande udenfor kælderrummene. Genstande der skal bortskaffes, er den enkelte lejers ansvar.
Ophold i kældrene, uden lovligt ærinde samt brug af åben ild er ikke tilladt.
LEG & BOLDSPIL:
Leg og boldspil i opgange, kælder og op af muren er ikke tilladt, men henvises til legepladsen og boldbanen. Al boldspil på banerne skal slutte kl. 22.00
De opstillede legeredskaber skal behandles med omtanke, således at alle kan få glæde af dem.
MASKINER:
Slagboremaskiner og andre støjende maskiner skal begrænses mest mulig, og må ikke anvendes efter kl. 20.00. Endvidere er det ikke tilladt at benytte vaskemaskine efter kl. 21.00
MUSIK:
Støjende underholdning ved f.eks. cd, radio eller lign. må kun udøves således, at det ikke er til gene for de øvrige beboere.
Ved afholdelse af fester og lignende er det en god ide at varsko naboerne ved opslag i egen trappeopgang og den næste opgang, som lejligheden støder op til.
Ved ophold på altanen må brug af radio, elektronisk udstyr – herunder mobiltlf., iPad’s el.lign. - ikke være til gene for andre beboere.
OPGANGE / INDGANGSPARTIER:
AI henstilling af genstande i opgangen og indgangspartiet er ikke tilladt.
OPVASKEMASKINER:
Installering af opvaskemaskine må foretages, hvis den tilsluttes en lovlig
udført installation, samt at den opstilles på en bakke. Der skal ligeledes være monteret vandstop og en kontraventil.
Det er den enkelte beboers ansvar, at gældende bestemmelser overholdes.
TEKNISKE INSTALLATIONER:
Fejl på tekniske installationer skal omgående meddeles varmemesteren, da
tilkaldelse af reparatører kun må udføres af boligorganisationen eller dens repræsentanter.
Boligorganisationen og dens repræsentanter har ret til uden varsel at foretage lukning af vand, varme, el, m.v. såfremt der sker brud eller andre driftsforstyrrelser, der kræver reparation eller udskiftning af installationer.
TRAPPER:
Fodtøj og lignende må ikke henstilles på trapperne, hvis de er til gene for andre beboere. Trappen skal være ryddet den dag, der bliver gjort rent.
UDLUFTNING:
For at undgå emdannelse og dermed følgende ødelæggelse af lejlighederne, bør der sørges for en daglig effektiv udluftning.
VANDSKADE :
Skader skal hurtigst muligt meldes til varmemesteren.
VASKERI:
Lejerne har adgang til vaskehuset efter reglementet, som er opsat i vaskehuset.
Vask for andre, der ikke har bopæl i afd. 108. er ikke tilladt.
VASKEMASKINER:
Installering af vaskemaskine må foretages på badeværelset, hvis den
( i lejligheder ) tilsluttes en lovlig udført installation, samt at der er monteret en kontraventil.
Det er den enkelte beboers ansvar at gældende bestemmelser overholdes.
UDENDØRSANLÆG HERUNDER PARKERING:
I fælles interesse henstiller selskabet til samtlige beboere at udvise nænsomhed over beplantninger og græs ved færden på fællesarealerne.
Parkering må kun finde sted på de til bebyggelsen indrettede parkerings pladser.
Det henstilles at der ikke parkeres i indkørslen til parkeringspladsen.
Det er ikke tilladt at parkere eller køre på de omkringliggende græsarealer, samt på sti områderne, da disse ikke er belagt med kørefliser.
Dette forbud gælder selvfølgelig også under ind og udflytning i afdelingen.
Ved overtrædelse kan det medføre erstatningspligt for lejeren i det omfang, selskabet må udbedre skaden.
På afdelingsbestyrelsens vegne:
Anny Munkholm Helge Larsen
(formand) (dirigent)